Koncept for scenestyringsteknik høstede stort bifald

Det er en regel uden undtagelse, at 3Tech Automation skal levere det rigtige produkt i den rigtige kvalitet og til aftalt tid. Det var i særlig grad tilfældet, da vi leverede scenestyringsteknik til Operaen i København. Operaen var et omfattende byggeprojekt, der krævede koordinering med mange andre leverandører, hvorfor der ikke var plads til selv den mindste ”brist” i forsyningskæden.



Sammen med Priebe Sceneteknik ”skruede” vi et koncept sammen, der høstede stort bifald fra alle sider. Fra projektledelsen. Fra de engelske rådgivere og specialister i teaterteknik, som vi havde et tæt samarbejde med.

Fleksibiliteten i vores firma blev strukket til det yderste for at leve op til de høje krav. Og det var en stor tilfredsstillelse for alle at levere det rigtige produkt til tiden og bidrage til et totalt set gnidningsfrit byggeforløb. At scenestyringsteknikken har fungeret uden problemer efterfølgende, gør ikke vores glæde og faglige stolthed mindre.

Leverancen omfattede scenestyringsteknik til dele af Operaens hovedscene - til fore stage, back stage, rehearsel stage og architectural proscenium. Desuden til studiescenen, også kaldet ”takkelloftet”, hvor hele scenetrækket styres fra mobile betjeningspulte med grafisk intuitiv betjening.

På Det Ny Teater i København lavede vi hele scenestyringen til opførelsen af ”Phantom of the Opera”. Der var tale om en fleksibel løsning, som stadig bruges og gør det muligt at kode scenestyringen til en hel forestilling ind i en computer.

3Tech Automation har også medvirket ved leverancer af sceneudrustning til Aalborg Teater, Vejle Musikteater, Jysk Musik og Teaterhus i Silkeborg, Esbjerg Musikhus, Holstebro Teater og Tinghallen i Viborg.

(Foto: Lars Schmidt)